Matrikelkort: sådan finder du din grund, dine mål og dit skel

Matrikelkortet er det digitale kort over alle matrikler i Danmark. Du ser det gratis i Geodatastyrelsens kortviser på kort.matrikel.dk, hvor du kan søge på din adresse, zoome ind og printe et udsnit. Kortet er godt til at få overblik over din grund, men det er vejledende. Skal du vide præcist, hvor skellet går, skal du bruge målebladet eller en landinspektør.

Sådan finder du din grund på matrikelkortet

1. Gå til kort.matrikel.dk (Geodatastyrelsens kortviser).
2. Søg på adressen eller matrikelnummeret.
3. Zoom ind. Skellene vises som linjer, og matrikelnumrene står i hver grund.
4. Brug kortviserens måleværktøj til at få et overslag over længder og arealer.
5. Print et udsnit, hvis du vil have det med til en snak med naboen eller en håndværker.

Vil du se de registrerede oplysninger om ejendommen, fx areal og om det er en landbrugsejendom, så slå den op på matriklen.dk. En ejendom identificeres med matrikelnummer, ejerlav og kommune. Matrikelnummeret er ejendommens nummer i ejerlavet.

Hvad viser matrikelkortet, og hvad viser det ikke?

Kilde: Geodatastyrelsen, Vejledning inden for matrikelområdet, set 01-10-2026.

Hvor præcist er kortet?

Nøjagtigheden afhænger af, hvordan skellet er kommet ind på kortet. Geodatastyrelsen skriver:

Kilde: Geodatastyrelsen, set 01-10-2026.

Lægger du matrikelkortet oven på et luftfoto, passer stregerne derfor ikke altid med hække og hegn. Det betyder ikke nødvendigvis, at kortet er forkert. En hæk er ikke altid plantet præcis i skellet. Finder du en fejl i kortet, kan du indberette den til Geodatastyrelsen.

Målebladet er det, der gælder

Siden 1950'erne er opmålingen ved udstykninger tegnet ind på måleblade med mål til skellene. Geodatastyrelsen skriver, at det er målebladet, der er juridisk gældende, hvis der opstår tvivl om, hvor et skel ligger. Det digitale matrikelkort er kun vejledende.

Siden 5. marts 2014 kan du som udgangspunkt ikke selv hente måloplysninger fra de matrikulære sager hos Geodatastyrelsen. Du skal i stedet bede en praktiserende landinspektør om at finde dem. Landinspektørerne i Praktiserende Landinspektørers Forening har digital adgang til det meste af arkivet.

Skelpæle: sådan ser de ud

Skel afmærkes i marken med godkendte skelmærker. De bærer ordet "Skel" og en krone. Eksempler fra Geodatastyrelsen:

• Betonblokke på mindst 12 × 12 × 50 cm med et cirkulært hul, der markerer skelpunktet.
• Rød-hvide korte skelpæle med modhager, mindst 40 cm lange.
• Bolt eller plade med skeltegn, når skellet går over en stor sten eller gennem en mur.

Skelmærker må ikke flyttes, fjernes eller beskadiges. Den, der gør det, betaler for at få dem sat op igen (udstykningsloven § 45). Støder du på en skelpæl, når du graver eller sætter hegn, så lad den stå.

Hvornår er kortet ikke nok?

Matrikelkortet er nok til at få overblik og til at finde naboejendommens matrikelnummer. Det er ikke nok, når:

• du og naboen er uenige om, hvor skellet går
• du vil bygge, plante en hæk eller sætte hegn tæt på skellet og vil være sikker
• arealet i salgsopstillingen ikke passer med det, du kan måle på grunden
• skelpælene er væk, og du vil have dem sat op igen

boligejer.dk gør opmærksom på, at et mindre areal end ventet kan give problemer med bebyggelsesprocenten, så en tilbygning måske ikke kan opføres. I de tilfælde skal du kontakte en praktiserende landinspektør. Læs om, hvad en landinspektør og en skelforretning koster, og hvordan du finder skellet mellem dig og naboen.

Hvem ved hvad om din grund?

Oplysningerne om en grund ligger flere steder. Her er, hvor du finder svaret på de typiske spørgsmål:

Kilde: Geodatastyrelsen, Vejledning inden for matrikelområdet, set 01-10-2026.

Fra matrikelnummer til adresse

Har du kun et matrikelnummer, kan du søge på det i kortviseren på matriklen.dk og se, hvor grunden ligger. Slår du vejnavne og husnumre til i menuen, får du en idé om adressen, dog uden postnummer. Du kan også finde adresseoplysninger ved at søge på matrikelnummeret på matriklen.dk eller tinglysning.dk.

Veje på matrikelkortet

Veje, der stod på matrikelkortet ved matrikuleringen i 1844, er tegnet med en beregnet bredde. Vejen i virkeligheden kan være smallere eller bredere. Om det er den nuværende bredde, der gælder, afhænger af, om der er vundet hævd. Det kan en praktiserende landinspektør vurdere for din regning. Er I uenige om vejens bredde eller om retten til at bruge vejen, henviser Geodatastyrelsen til en advokat. Der findes ikke et register over, hvem der har vejret ad en bestemt vej.

Det står ikke på matrikelkortet

Matrikelkortet viser ikke servitutter, fx en ret for naboen til at køre over din grund eller en deklaration om hegn. Dem finder du i tingbogen. Læs, hvordan du finder servitutter på din grund. Lokalplaner får du hos kommunen. Find flere artikler om skel og naboret.